historien bag kunsten

Min vej som kunstner

​Mit kunstneriske virke startede for syv år siden. Efter en svær periode med en depression stod jeg overfor at skulle finde fodfæste igen. Gennem et iværksætterkursus blev jeg udfordret til at finde ud af, hvad jeg var god til, og hvordan det potentielt kunne blive til en levevej. Det blev starten på en rejse, hvor kunsten blev min medicin. Det at skabe med hænderne gav mig en ro og et frirum, som blev helt afgørende for min vej tilbage, og i dag lever jeg af at dele denne glæde ved at skabe unikke fortællinger i både metal og maling.

​Arbejdet med metallet

​Mit arbejde i metal tager udgangspunkt i skrotjern, hvor gamle værktøjer, tandhjul og kæder får nyt liv. Ved hjælp af CO2- og MIG-svejsning forvandler jeg de rå materialer til figurer med kant og karakter. Jeg arbejder både med de sorte skulpturer, der står stramt og råt, og med de rustne figurer, hvor tidens tand får lov at spille med og giver overfladen en varm, organisk tekstur.

​Maleriets rolle

​Sideløbende med svejsearbejdet er maleriet blevet en fast og vigtig del af min praksis. Det er en dedikeret udfoldelse, som giver mig en god vekselvirkning at skifte mellem den fysiske svejseproces og penslens strøg på lærredet. Jeg har efterhånden solgt en del malerier, og de er for mig en naturlig forlængelse af det kunstneriske univers, jeg arbejder i.

​Fra drøm til fuldtidsvirksomhed

​Det helt store vendepunkt kom, da jeg solgte min første store skulptur – en ugle – til en virksomhed. Det svarede til en månedsløn og gav mig det endelige skub til at springe ud i det med CVR-nummer og gøre kunsten til min levevej.

​Velkommen til mit univers

​Jeg håber, du har lyst til at gå på opdagelse i værkerne. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine værker.

1000008002